Disse resultater afsløres i rapporten Future of Work: Employee Benefits and Work Trends in Europe - en undersøgelse, der kigger på hvilke effekter pandemien har haft på, hvordan vi arbejder, hvad medarbejderne vil have, og hvordan fremtidens arbejdsform vil se ud. Undersøgelsen blev bestilt af den prisbelønnede HR-tech leverandør Benify og blev udført af det globale opinion- og datafirma, YouGov.
Når danskerne blev bedt om at vurdere deres medarbejderfordele alt efter, hvor meget betydning det har for dem, satte 74% af dem pension som nummer et. Efterfulgt kom balance mellem arbejdsliv og fritid (63%) og herefter orlov og arbejdstid, såsom udveksling af feriedage og kortere arbejdsdage (46%).
Deltagerne blev derefter bedt om at vælge hvilke fordele, som de ikke tilbydes i dag, men ville ønske, at deres arbejdsgiver tilbød dem. 25% af de danske respondenter svarede, at de gerne vil have økonomiske fordele såsom bonusser, aktier og profit-sharing.
For de fleste mennesker har økonomi altid været en væsentlig kilde til stress, og COVID-19 har i den grad øget bekymringen. Danske medarbejdere ser nu på deres langsigtede sundhed og velvære med meget større fokus på pension, forsikringer og andre økonomiske fordele. Samtidig prioriterer de også generelt en større balance mellem arbejde og privatliv.
Johannes Isaksson Henzel, Country Manager hos Benify i Danmark, kommenterer disse resultater:
"Medarbejdere i Danmark søger støtte til ikke blot at komme igennem pandemien helskindet, men også til at skabe en sund og sikker fremtid. Derfor ser vi også en så stor interesse i pension og andre økonomiske fordele. Medarbejderne vender sig mod deres arbejdsgivere for, at få hjælp til at komme ud på den anden side af pandemien i ét stykke."
Om undersøgelsen
Undersøgelsen blev udført i første kvartal af 2021 af YouGov på vegne af Benify i form af en anonym onlineundersøgelse med mere end 58.000 deltagere i alderen 18 år og derover. Deltagerne kom fra både i Storbritannien, Sverige, Danmark, Tyskland, Frankrig og Holland.
For at se den fulde rapport bedes du kontakte ylva.eriksson@benify.com.
Benify blev grundlagt i Sverige i 2004. I dag tilbyder Benify markedets førende globale fordele- og samlede belønningsplatform med mere end 1.500 kunder og over 2 millioner brugere over hele verden. Få flere oplysninger på benify.dk.